tidligere udstillinger

2024\\


Lisbeth Thingholm


Anja Marie Palm


Jørn Rønnau


Maya Rosette


Louise Sparre


2023\\


Line Sandvad Mengers


Nataliia Shevchenko, Halyna Tymchenko, Tetiana Volyk, Evhen Romanov og Solomiia Matviichuk


Mette Rosendal


Britta Mahnecke


Lucie Payoux


TUR


Sara Mirkhani


Hardy Brix


Christel Pilkær Thomsen og Lotte Bækgaard


Kristine Flensted Nielsen


Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege


claus ejner


2022\\


Didde Rose


Marianne Schneider og Berit Jansson


Agata Lenczewska-Madsen


Christine Urfe Bendt


Nalini Pritz


Phuc Van Dang


Helen Clara Hemsley og Anne Dyhr


Noelia Mora Solvez


Anja Marie Palm og Ea Sulejma Lund


Aske Alexander Hvidtfeldt



2021\\


claus ejner


Signe Parkins


Tetsuko Matsuzuka Jensen og Lisbeth Thingholm


Kasper Mikael Jacek


Jonas Palm


Mette Braüner


Lotte Bækgaard


Rikke Ravn Sørensen


Charlotte Thrane


Cilla Leitao


Stefan Bakmand



2020\\


Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor


Laura Degn og Majbritt Birk


Anne-Marie Pedersen


claus ejner


Stine Leth


Iben West, Else Ploug Isaksen m.fl.


Emil Vodder K. og Olga Benedicte


Albert Mertz



2019\\


Anne Louise Blicher og Trine Bork


Alexander Marchuk, Biba Fibiger og Casper Koch Hughes


Freja Niemann Lundrup

 

Caoimhe Kilfeather & Aske Sigurd Kraul


Anders Reventlov og Niels Bach


Signe Parkins


Malwina Migacz og Laurits Nymand Svendsen


Once in a Blue Moon


Claus Ejner


Phil Glazer, Fraser Gray and Russell Leng


Aske A. Hvidtfeldt



2018\\


Johanne Skovbo Lasgaard og Nina Nowak


Lars Sarto Hempler


PLAN C


Louise Sparre


Dick Nyhuus og Nalini Printz


Maya Stefania Wibling



2017\\


Lars Worm og Mette Boel


Line Lisberg & Signe Parkins


Olga Benedicte og Freja Niemann Lundrup


Ida Thorhauge og Johanne Lykke


Anders Reventlov


Lars Sarto Hempler


Julie Stavad & Matilde Duus


Signe Parkins



2016\\


Biba Fibiger & Nils Elvebakk Skalegård


Jakob Bødskov

Et andet herbarium | Lisbeth Thingholm


maj 2024


Om udstillingen skriver kunstneren, Lisbeth Thingholm:


I 2022 fik jeg konstateret brystkræft.

”Et Andet Herbarium” er et kunstprojekt udført under behandlingsforløbet.
Buketterne jeg fik, kørte jeg igennem en dybtrykspresse. Blomsternes egen saft og prægningen i papiret danner motivet. På cykelture til AUH plukkede jeg sæsonens vilde blomster som også blev trykt. I november indsamledes tørrede regnfang som indgår i udstillingen som 5 store neg.


Besøgende har mulighed for at få trykt egne medbragte blomster i forbindelse med udstillingen.


Udstillingen er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.


www.lisbeththingholm.com
Instagram:@lisbeththingholm


Som noget usagt der findes | Anja Marie Palm


april 2024


Flygtige grænser og forsvindende skel mellem maskinen i huden og huden i maskinen er udgangspunktet for stille at pille ved horisontlinjen i Anja Marie Palms
udstilling ‘Som noget usagt der findes’.

Keramiske og fotografiske objekter udgør sammen med readymades komponenter i en samlet installation, hvor det indsamlede og indeklemte ses som en del af metamorfosen.


Inspireret af en skabelsesproces kaldet ufuldstændig forvandling, reflekteres
over almen insektlighed i en tid, hvor kunstig intelligens skubber til os som arter,
og fodrer nye forestillinger og tilstande. Hvad er det uudgrundelige, underliggende og modstridende i dette, og kan det usagte i det sansede vise vejen og nye
forbindelser?


Anja Marie Palm er studerende på Aarhus Kunstakademi. Hun har tidligere bl.a.
udstillet på Kunstnernes Sommerudstilling og Under 64 og er aktuel som udstiller på KP24 i Kunsthal Aarhus.


Instagram: @anjamariepalm


Træet og kloden | Jørn Rønnau


marts 2024


På udstillingen Træet og kloden viser Jørn Rønnau blandt andre værket "Handle with Care" - en 80 cm i diameter massiv træ sfære udstyret med et håndtag. Skulpturen er skåret ud af et kæmpestort elmetræ, en træsort som mange steder er næsten uddød. De groft udskårne furer mimer dale og tinder og Rønnaus klode synes, trods håndtaget, umulig at flytte, men er den?


Flora of the Concrete | Maya Rosette


februar 2024


FLORA OF THE CONCRETE er en tragikomisk dystopi om menneskets efterladenskaber og fortrængning af naturen, i en antropocæn tidsalder - fortalt i perler og tråd.


Kloden er efterhånden så plastret til med beton, cement og asfalt, hvor der ikke levnes plads til den naturlige flora og fauna. De nye lyspunkter er det farvestrålende junkfood- og slikskrald, som tankeløst smides i farten.


"-og hvis man ikke vidste det i forvejen, kan man gå og opdage at Stimorol fx. har lanceret en ny variant tyggegummi i nye farver og dermed en ny smag. Eller man kan fortabe sig i skønheden ved synet af et stykke glitrende Anton Berg skrald".


Maya Rosette

Collapse | Louise Sparre


januar 2024


Tekst af Sara Duborg Døssing


Florlet ligger Collapse anonymt henslængt i vindueskarmen, men jeg synes alligevel, at den snigende presser sig på. Som en tragt danner den et spiralerende hul med sit brune hår, der søger indad og ned. Den kollapser.


Hvis resten af verden havde samme forbrug af naturressourcer som Danmark, ville det kræve 4,2 jordkloder. I Information, har jeg læst, at Danmark indtager pladsen som det land med det 15. største økologiske fodaftryk pr. person. Sagt så det forstås: Vi bruger mere, end vi har, og den yderste konsekvens vil givet vis være et bio-kollaps, hvor jordens ressourcer ikke længere bliver ved at give, men forsvinder for ikke at vende tilbage igen, mens vi er her. Så, måske er skulpturerne Tectonic Shifts et varsel eller en metafor for en planetarisk forskydning; en helt forandret verden? Måske er det fire hule kloder, hvor kun en gold skal er tilbage, en hård overflade af brun og død jord? Overfladerne forskyder sig og skulpturerne bliver til abstraktioner over naturens forandringsprocesser som et frygtindgydende fremtidsvarsel. Jeg tænker på planeter, jordkloden, meteorer eller celledød – cellers kollaps og strukturernes nedbrydelse. Det bringer mig direkte til min indre frygt – en klimaangst - for skulpturerne står for mig som en slags stille men kontant henvisning til de 4,2 jordkloder nævnt i avisens ildevarslende artikel om vores overforbrug.


Med titlerne Tectonic shifts, The Mess we’re In, Limbo og Condition føler jeg mig subtilt ledt hen imod tanker om den verden, der omgiver mig. Og den tilstand, verden er i. Står vi overfor et klimamæssigt sammenbrud? Hvad sker der i det tomrum, der kaldes tvivlen? Frygten? Hvad sker der, hvis oceanerne flyder over og dør ud, hvis de drænes for liv? Er vi på vej mod vores eget endeligt? Er vi på vej mod det sorte hul, tomrummet, Limbo, der her står frem for mig med en overvældende kraft. Det suger lyset til sig og lader det forsvinde igen ind i den sorte velour, skulpturens hud. Det lader mørket overtage og danner et uendeligt rum, måske en limbofase? Men,
hvad befinder der sig inde i det sorte hul?


The Mess we’re In, to hårobjekter, danner en direkte linje mellem mennesket og de ressourcer, vi bruger så lystigt af. Som tange eller pincetter, retter metallet skarpt ud mod mig, mens håret falder blødt, besnærende og snor sig omkring det hårde materiale. Vi har skabt metallet af jordens råmaterialer. Men hvor længe kan vi fortsætte med at tage, plukke og udvinde, som vi vil?


Louise Sparres arbejde udspringer af en holistisk tankegang om, at alt er forbundet. Intet sker i verden, uden det påvirker noget andet. Vi er alle afhængige af naturen, mikroberne, bakterierne, dyre- og planteriget, månen og stjernerne. Vi er en del af et økosystem, som vi må værne om for at kunne tage del i det. Sparres kunstneriske udtryk er taktilt. Hun skaber visuelle, fysiske og poetiske rum for de modsætningsforhold, der findes i refleksionerne over verdens naturvidenskabelige
fænomener. Modsætningsforhold der understreges af sammensætningerne mellem det organiske og det syntetiske i hendes materialevalg; det naturlige og det menneskeskabte; håret og metallet; jorden og tekstilet.


Med udstillingen, der bærer samme navn som værket Collapse understreger Sparre en nødvendighed i samfundet – en forståelse af naturens og vores afhængighed af hinanden – som et afmagtsråb, vi alle bør lytte til, før verden, som vi kender den, er forsvundet.


Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Kulturudviklingspuljen Aarhus


Fotos: Morten Barker


Mediums of Exchange | Line Sandvad Mengers


december 2023


Udstillingen Mediums of Exchange er en refleksion over værdisætning, valuta og økonomiske systemer i en verden præget af globale kriser. På udstillingen indgår en række værker, der hver især stiller skarpt på, at økonomien er en foranderlig konstruktion, der har udviklet sig over tid og på tværs af geografier.


Langs den ene væg er porcelæns snegle monteret i et diskret og enkelt mønster. Værket hedder Cypraea moneta ligesom denne særlige type af skaller, der var et udbredt betalingsmiddel i Asien, Afrika og Oceanien fra det 24. århundrede f.Kr. og helt frem til slutningen af det 19. århundrede e.Kr., hvor den moderne mønt overtog dens plads.


På endevæggen hænger værket Gobelin med tulipaner installeret på gardinstang med forgyldte tulipanløg som endeknopper. Motivisk refererer værket til Tulipanmanien, en periode i den hollandske guldalder, hvor priserne på blomsterløg fra den nyligt importerede tulipan strøg i vejret og toppede i 1637, hvor en husejer i Hoorn siges at have byttet sin ejendom væk for tre løg. Kort efter kollapsede de skyhøje priser, og i dag betragtes episoden som det første eksempel på en spekulativ boble, der kan sammenlignes med nutidens kryptovaluta.


Der ligger en indbygget dualisme i værket Prudence, der har form som en akavet siddehynde placeret i udstillingsrummets vindueskarm. Værkets titel er også navnet på det tekstil, der pryder hynden, og som er produceret for huset Dior, der er en del af det multinationale konglomerat, LVMH, der er ejet af verdens rigeste mand, Bernard Arnault. Konglomeratets luksusvarer står i modsætning til det fornufts- og forsigtighedsprincip, som ‘prudence’ også kan oversættes til.


Udstillingen består desuden af tre Podier lavet af gamle paneler fra Nationalbanken. Et podiums funktion er at tillægge genstande værdi, en mekanisme der er central for økonomisk værdi tilskrivning og en af kerneopgaverne for nationalbanken, hvis formål er at sikre stabile priser og holde hånden under det finansielle system.


I forbindelse med åbningen den 7. december serveres det spiselige værk Relativt, der består af to appetizere med fiskeæg fra dåse – den ene med torskerogn, den anden med caviar, der repræsenterer hver sin ende af en værdiskala, men som i udgangspunkt er det samme produkt.


Udstillingen Mediums of Exchange ligger i forlængelse af Line Sandvad Mengers’ kunstneriske praksis, hvor hun ofte inddrager hverdagsobjekter, performative elementer og readymades i konceptuelle værker, der kredser om værdi, sandhed og betydning som socialt og kulturelt betingede fænomener. Line Sandvad Mengers er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006 og har arbejdet med involverende projekter i offentlige rum og på internationale venues som Manifesta 11, ACVic Centre d’Arts Contemporànies, Kurgan Art Museum og Malmö Konsthall. Hendes arbejde er desuden en del af samlingen, VORESKUNST.



Udstillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs Fond, Grosser L.F. Foghts Fond og Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.


Drømmestråler | gruppeudstilling


november 2023


”Drømmestråler” er en gruppeudstilling af ukrainske kunstnere,der nu bor i Aarhus: Nataliia Shevchenko fra Zaporizjzja, Halyna Tymchenko fra Kyiv, Tetiana Volyk fra Sumy regionen, Evhen Romanov - Ukraines ven der har boet i Danmark i 15 år og Solomiia Matviichuk fra Rivne regionen.


Udstillingen præsenterer værker af ukrainske amatørkunstnere fra forskellige generationer, ukrainske regioner og kreative retninger, så som malerier, postkort, tegninger. Den viser kunsnernes opfattelse af nutiden, hvor smukke billeder af fædrelandet flettes sammen med indtryk fra de nye danske omgivelser. I den kreative proces skabes nye, ærlige og oprigtige billeder af den aktuelle virkelighed og kunstnernes fornemmelse af fremtiden, der ændrer sig for øjnene af dem.


På udstillingen vil der være salg af malerier og værker, foldere og souvenirs fra Ukraine. En del af pengene overføres til den danske velgørenhedsorganisation "Biler til Ukraine" der sender biler til den ukrainske hær.


Udstillingen er muliggjort af et samarbejde mellem Klub "Senior 60 ±" for fordrevne ukrainere, projektrummet se! og den århusianskekunstforening SKAF.


De syede hus | Mette Rosendal


oktober 2023



Inden for hukommelses- og memoteknikker findes en række forskellige modeller. En af dem handler om hvordan man forestiller sig et hus. I rummene placeres det, man vil huske. Man vil således kunne bevæge sig fra rum til rum og genkalde sig det memorerede.

I en undersøgelse af hvordan kroppen fungerer som en beholder for oplevelser, erindringer og minder, henter udstillingen Det Syede Hus inspiration fra dette område. Her indgår vores levede erfaringer som medfortællere i et narrativ, om det vi ønsker at huske om os selv.


Et hus syet i hånden - af syntetisk sportsfoer, trukket over et træskelet – er som en metafor for kroppen, det installatoriske omdrejningspunkt for udstillingen. I samspil med huset indgår forskellige afstøbninger i gips og voks, readymades og andre byggede objekter i akryl og plast. Entiteter af præsentation og re-præsentation flyder sammen i et broget landskab af strukturer. Tilsammen bliver udstillingen en afsøgning af hvordan vores indre verden er i en konstant vekselvirkning med den ydre.


@mette_rosendala


Samling | Britta Mahnecke


september 2023



Samling er en undersøgelse af samlingen som begreb og af systemet der systematiserer og organiserer samlingen.


Britta Mahnecke fascineres af det serielle, at noget gentages og danner et mønster, bekræfter hinanden som form og derved skaber en fælles fortælling. Det kan være objekter der er helt ens og stablet, står på række eller i formation eller objekter der er forskellige, men alligevel i familie og naturligt hører sammen. En mængde af enheder med en eller anden form for fællesskab, som bliver samlet i et system.


Udstillingen kredser om begrebet gennem fascinationen af industrielle objekter og af gentagelsen der følger af samlingen. Der er kikket på de små kontraster og forskelle i elementerne og i de ting der systematiserer samlingen.



Britta Mahnecke (f. 1966) bor og arbejder i Aarhus. Hun er udannet på Aarhus Kunstakademi, grafisk afdeling i 2019 og efteruddannet samme sted inden for skulptur 2022-2023. I sin praksis arbejder hun med tegning, grafik og skulpturelle objekter.


www.b-mahnecke.dk

@britta_mahnecke


L’amour en Cage | Lucie Payoux


august 2023



EN


L’amour en Cage is a solo show by Lucie Payoux, in which the artist presents a new series of paintings and sketches representing a set of exotic birds exhibited in a very specific environment: The aviary. The colourful universe and the labour of diverse textures of feathers are inspired by the romanticized birds present in ancient botanical illustrations. Through this almost naïve treatment, Lucie reconnects with a more sensual and drawn approach to painting.

At the same time, a work on the structure of cages as well as collage sketches allows her to approach the theme in a more contemporary way and underline the artificial dimension of the environments in which the birds are represented. Indeed, the absence of perspective invites the contemplation of a timeless scene, a journey in a closed ad dreamt worlds, where only birds and colours coexist.

This approach is dear to the artist, who, through her family life, rediscovers the natural world with the eyes of poetry and curiosity while remaining attached to a critical and philosophical regard to our relationship with the living world.


The exhibition is kindly supported by Aarhus Kommune and it will be part of Juxtapose Art Fair and Aarhus Festuge.




DK


L’amour en Cage er en soloudstilling af Lucie Payoux, i hvilken kunstneren præsenterer en ny serie af malerier og skitser som repræsenterer flere sæt eksotiske fugle i et meget specifikt miljø: Voliéren. Det farverige univers, med dets arbejde med forskellige fjerteksturer, er inspireret af de romantiserede fugle som findes i ældre botaniske illustrationer. Gennem denne næsten naive fremstilling, genfinder Lucie forbindelsen med en mere sensuel og tegnet tilgang til maleriet.

Samtidig giver arbejdet med burenes struktur, samt collage skitser, os en mulighed for at nærme os temaet på en mere nutidig måde, og understrege den artificielle dimension af de miljøer hvori fuglene befinder sig. Fraværet af perspektiv inviterer til en kontemplation af en tidløs scene, en rejse gennem en lukket og fremdrømt verden, hvori kun fugle og farver eksisterer side om side.

Denne tilgang er kær for kunstneren, som gennem sit familieliv genopdager den naturlige verden med poesiens og nysgerrighedens øjne, dog uden at miste det kritiske og filosofiske blik på vores forhold til den levende verden.


Udstillingen er venligst støttet af Aarhus Kommune, og er en del af Juxtapose Art Fair og Aarhus Festuge.


Foto: Mikkel Høgh Kaldal

 

OP NED OP | Kunstnergruppen TUR


juli 2023


TUR er en kunstnergruppe bestående af Lene Kristine Christensen, Dorete Bendixen, Charlotte Blak, Nanna Skovsgaard Andersen og Heidi Lillevang.


Navnet på gruppen blev skabt efter en beslutning om at skiftes til at være ”turguide” for en udstilling. Ansvaret går på TUR og den der ”har den”, bestemmer hvad temaet skal være, om der skal søges fonde og hvor udstillingen skal finde sted.


De vedtagne rammer giver gruppens medlemmer et givtigt afbræk fra egen kunstnerisk praksis, en frihed til at tænke ud af boksen og gribe arbejdet anderledes an, da det er en anden der har opsat kriterierne for udstillingen.


Denne udstilling hedder OP NED OP og er, kort fortalt, en udstilling med fokus på livets uundgåelige op og nedture. På gruppeudstillingen visualiseres temaet igennem blandede medier som ler, træ og stof.



Udstillingen støttes af Dansk Tennis Fond


Writings on Clay | Sara Mirkhani


juni 2023


Med leret som medie undersøger udstillingen Writings on Clay vores forhold til sprog og symboler ud fra en idé om, at alting er cirkulært.


Den første skrift var symboler på en hulevæg og trods århundreders teknologisk udvikling kommunikerer vi nu igen - hvis man kan sige vi nogensinde stoppede - i høj grad gennem symboler i vores skriftsprog, når vi forklarer vores følelser med emojis. På en måde kan man sige, at data bliver til følelser og vores følelser bliver til data. Udstillingen er en undersøgelse af forbindelsen mellem skriftsprog og leret som både fortidens, nutidens og fremtidens uforgængelige materiale og den tanke, at gennem hver en artefakt, tekst, ja enhver genstand, er der et menneske, der taler til os på tværs af tid.


Til udstillingen har Ida-Maria Mols Clausen skrevet en række digte, som indgår i en dialog med lerværkerne om sprog og billeder, digitale symboler og ikke mindst hjerter.



Udstillingen støttes af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond



Out of Water | Hardy Brix


maj 2023


Med en række papirværker udstiller Hardy Brix nye eksperimenter. Igennem forskellige processer udforskes hvordan de fundamentale materialer, pigment og vand, interagerer på papiret. Papirobjekter og installationer forholder sig til rummet omkring dem, og vinduespartierne aktiveres som store lyskasser, når forårssolens lys filtreres igennem de tynde ark manipuleret Japanpapir.


Udstillingen støttes af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.



negative spaces | Christel Pilkær Thomsen og Lotte Bækgaard


april 2023


Udstillingen negative spaces er en undersøgelse af fotografiets visuelle sprog
gennem fotografiske abstraktioner og analoge eksperimenter. Titlen refererer til det
negative rum som kameraet består af, og henviser samtidigt til et indre menneskeligt og psykologisk rum. Udstillingen sætter fokus på det fotografiske medium som kunstform, og er skabt i samarbejde mellem billedkunstnerne Lotte Bækgaard og Christel Pilkær Thomsen.


negative spaces består af en mængde forskelligartede fotografiske billeder skabt ved
alternative analoge processer i kombination med traditionelle mørkekammer fotos.
Værkerne præsenteres dels i rammer og dels via en stor væg-collage, samt på lyspodier placeret på gulvet. De mange værker skaber til sammen en totalinstallation af billeder, der danner et abstrakt univers som beskueren kan fordybe sig i.


Motivmæssigt afbilleder Pilkær og Bækgaard helt konkret den negative form og det
tomme rum, som kan opleves i landskaber, genstande og personer. Hertil arbejder
kunstnerne med alternative fotografiske processer. Disse forskellige konkrete og
abstrakte motiver bruges som metaforer for universelle sindstilstande og følelsesmæssige stemninger, der ellers er uhåndgribelige at afbillede. Samlet er udstillingen en afsøgning af det analoge fotografi og dets mange udtryksmuligheder, samt en hyldest til fotografiets særlige sprog og formåen.


Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen Aarhus Kommune.


Anskuelsesmodeller | Kristine Flensted Nielsen


marts 2023


I marts måned fylder jeg 50 år, og bedriften fejres med en udstilling af egne værker, i udstillingsrummet jeg har drevet i de sidste 8 af disse år. De udstillede modeller er selvstændige anskueliggørelser af almenmenneskelige livsbetragtninger og politiske, sociale og samfundsmæssige overvejelser. Anskuelsesmodellerne er blevet til over flere år, ofte fremprovokeret i mødet med tilværelsens åbenlyse absurditeter.


Har barnet ikke forstået den mundtlige forklaring, vil det måske forstå Tingen, når det ser den og får syn for Sagen… Det rummer også den fordel, at (er) ørets Sans blevet træt, kan Øjet ofte se skarpt…


Ordene er teolog og skolemand Gottlieb Christensens. Han pionerede i slutningen af 1800-tallet ideen om sansning og selvoplevelse som essentielle i barnets udvikling, med anskuelsesmodellen som det konkrete pædagogiske redskab. På sin privatskole i København kunne han med sine funktionsdygtige modeller i dukkehus-størrelse for eksempel vise sine elever, hvordan den vandrevne mølle maler kornet til mel, eller hvordan bådene transporteres igennem sluseværket.


Mine modeller er ikke udpræget funktionsdygtige, og det er ikke altid åbenlyst hvad de forsøger at anskueliggøre. Men når absurditeten ind imellem overvælder, kan det være nødvendigt at fange den i en overskuelig form; en lille, afvæbnende, forsimplet og håndgribelig anskuelsesmodel.


Med venlig hilsen

Kristine Flensted Nielsen


IT`S REALLY WHEEL | Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege


februar 2023


Duoudstillingen It’s Really Wheel viser værker af Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege samt et fælles kuratorisk værk, som danner grundstenen for udstillingen, mens det integrerer de enkelte værker i en fælles holistisk verden, hvor Clara og Sabine undersøger forholdet mellem individuel og kollektiv proces.

Udstillingen It’s Really Wheel bearbejder cyklisk: historie,kultur, fællesskab, bæredygtighed og okkultisme.


Samarbejdet mellem Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege er opstået, efter begge har studeret sammen på Det Jyske Kunstakademi med afgang i 2021. Der er en nysgerrighed om at finde ligheder, skabe dialog og sammenflette.



Bio:


ClaraJozefine Morks arbejder i tværfaglig praksis med maleri, foto, video, performance, lyd, musik og tekst. Indenfor disse medier undersøger og bruger hun symboler og metaforer. Hun laver karakterarbejde, hvor hun skaber, spiller og instruerer roller og scenarier. Psykologiske dramaer syntetiseres, indtil narrationen dannes.

På udstillingen kan man i Claras videoinstallation møde et feminint subjekt, på hendes rejse gennem Athens gader. Her spekulerer hun over sin fortid og relation til andre, alt imens hun spejler sig i gaderne og deres katte. Hun er både på en indre og en ydre rejse, på sporet af Pallas Athene. Værket skaber spejlinger mellem subjektet og byen - den personlige historie kontra den kulturelle historie.

Som en udvidelse af videomaterialet viser Clara en række tegninger og noter fra sin rejse i Athen, sommeren 2022.


ClaraJozefine Morks AKA Clara Denmark

IG:https://www.instagram.com/claire_denmark/

webpage:https://clarajozefinemorks.com/



Sabine Wedeges tværfaglige praksis bevæger sig mellem skulptur, tekst, video og lyd - brugt parallelt og i kontrast til hinanden. En undersøgelse af hvordan man kan få koncept og materiale til at harmonere, ved at sammensætte associationer i en ny referenceramme frigjort fra epistemologiske strukturer. Optaget af historien kontra aktualitet, at koble forbindelser fra datiden til nutidens problematikker og spørgsmål.

På udstillingen kan man se skulpturer af Sabine Wedege, der sammenblander remedier/hjælpemidler, som oftest tidligere blev brugt eller associeret med kvinden. Kvindearbejde, håndværk, imitationer, en fælles beskæftigelse – et rituelt mekanisk arbejde. Efter ophold i Halland, Sverige og Beograd, Serbien i efteråret 2022 fusionerede kvindens håndværk på tværs af lande: Hallands tekstiltradition, almuekunst og Jyllands relation til netop dette - ligesådan i Beograd hvor kvindernes/krigsenkernes kærligheds broderier blev til samfundskritik ledet af en modstandsbevægelse. En kulmination af referencer som blander sig, en fælles forståelse, respekt, kærlighed og omsorg.


SabineWedege

IG:https://www.instagram.com/sabinewedege/

webpage:https://www.sabinewedege.com/



MINE ORDENER | claus ejner


Januar 2023


claus ejner skriver om sin udstilling MINE ORDENER:

Det er sikkert de færreste, der ved det, for jeg har gået virkelig stille med dørene, som man siger, men jeg er faktisk en af de mest dekorerede danskere. Faktisk har jeg modtaget ikke mindre end 10 ordener. Og det er de 10 ordener, som jeg vil vise på MINE ORDENER. Det drejer sig om følgende:


Mariekiksordenen
30 centimeter malertape på en blind vej-ordenen
Dørhåndsordenen
Det blæser lidt i dag, men det regner ikke, så det er ok at gå bare en lille tur, og du kan evt. tage din hund med-ordenen
Det moderne menneskeordenen
Den blødende gaffelorden
Den knækkede saltstangsorden
Diktatorordenen
Grøftegraverordenen
Det halve rugbrødsordenen


Ordenerne vil blive præsenteret ved et foto, hvor jeg har en given orden på. Samtidig vil der være en beskrivelse af, hvorfor jeg har fået tildelt ordenerne og af hvem. Samtidig vil der være et foto af den performance, som er grunden til at jeg har modtaget en orden. For i praksis forholder det sig nemlig sådan, at alle mine ordener er tildelt i forbindelse med, at jeg har opført en performance.


I udstillingsperioden vil jeg løbende opføre de performances, som ligger til grund for tildelingen af mine ordener. Således at udstillingen reelt får karakter af en performanceevent.


I forbindelse med udstillingen udgives der en bog med titlen MINE ORDENER på 42 sider.


Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kulturudviklingspulje.


Foto: claus ejner

Nuclear Flowers | Didde Rose


December 2022


Med udstillingen Nuclear Flowers har Didde Rose skabt en postapokalyptisk vision om en verden efter en altudslettende atomar ødelæggelse. En katastrofe, der har afstedkommet en nulstilling af alle velkendte forestillinger om godt og ondt, smukt og grimt, sandhed og løgn. En verden der kun efterlader forvanskede reminiscenser, af det vi forstår som mennesker, planter og dyr.


Didde Roses farvede skulpturer, akvareller og tegninger viser os muterede insektlignende væsner, inseminationsgevækster til kvinder der ikke behøver mænd, symbiose mellem mennesker og planter og endda reproduktion via planter. Grænserne mellem det botaniske og det menneskelige synes i opløsning, og på trods af visionens dystopiske karakter, opstår i de enkelte værker en forbløffende ligetil og forførende form for skønhed.


Didde Rose benytter sig af grebet med at betragte verden fra en fiktiv position i en ubestemt fremtid, velvidende at dette naturligvis aldrig kan være andet end en projektion af aktuelle problemstillinger ind i en uvis fremtid. Når denne præmis accepteres, er fidusen at dette ’imaginarium’ frisætter både kunstnerens indbildningskraft og vores fantasi, så vi ad denne vej beriges.


Ved at foregribe det værst tænkelige i fiktiv form har Didde Rose igangsat en proces, der på sigt kan medvirke til at bearbejde og håndtere den altid lurende angst for den endegyldige udslettelse af alt liv.



Didde Rose (født 1989) er uddannet på Århus Kunstakademi. Hun bor og arbejder i Aarhus, og driver Brabrand Billedskole for børn i Gellerup.


Om Træ og Konstruktion | Marianne Schneider og Berit Jansson


November 2022


Marianne Schneider og Berit Jansson har hver deres tilgang til træ. Industrialiseret og forarbejdet træ og træ hentet direkte fra skoven. Hvor Marianne Schneider inspireres af det forarbejdede træ og pap, er det det levende træ, der er igangsætter for Berit Jansson. Hvor meget og hvor lidt skal der til for at puste nyt liv og fortælling ind i et materiale ?


Marianne Schneiders indsamling af materialer, oftest brugte emballager fra dagligdags konsumvarer, sætter arbejdet i gang. I en søgende og spontan proces arbejdes værker frem som forbinder sig til den ressource forbrugende verden, som vi lever i.


Berit Jansson fælder et piletræ og saver det i bidder for derefter at genbruge det. I arbejdsprocessen lægges der til og fra med henblik på at give selve materialet plads, fylde og form. Noget genkendeligt opstår men er ikke helt som vi kender det.


MEMORY CACHE // PAMIĘĆPODRĘCZNA | Agata Lenczewska-Madsen


Oktober 2022


“Jeg er i konstant bevægelse. På vej tilbage. Altid tilbage. Som et menneske, en emigrant. Lige meget i hvilken retning jeg går, skal jeg altid tilbage.”


Den polskfødte fotograf, Agata Lenczewska-Madsen, udstiller en samling billeder fra hverdagen med fotografisk fokus på lys, mørke og alt det skjulte i skyggen. Det handler om minder gemt i hendes lomme.Bogstaveligt talt, da mange af billederne på udstillingen er taget med hendes iPhone – som er hendes notesbog og dagbog. Det er øjeblikke af stærk betydning. Dokumentariske, øjeblikkelige og personlige.


Det er ikke værktøjet - kameraet - der betyder noget for Agata. Det er historien og følelsen. Hun leder seeren gennem sin dagbog, men hun forklarer ikke. Det er en åben hemmelighed, men forskellig for dig og hende selv. Agata inviterer os til at deltage i udstillingen ved at finde og scanne gemte QR koder og komme på den anden side, hvor der måske gemmer sig et spørgsmål, et svar eller en hemmelighed. På den måde bevæger udstillingen sig fra det virkelige over i det virtuelle og interaktive.


“Min far lærte mig at tage billeder. Som lille pige tilbragte jeg utallige timer i mørkekammeret, der lå gemt væk i mine forældres soveværelse i en lejlighed på 4. sal i en boligblok. Jeg tager billeder for at modvirke ”der bildverlust”– billedtabet. Jeg bevæger mig mellem verdener.”


Agata Lenczewska-Madsen (f. 1979) er født og opvokset i Lodz, Polen. Hun er uddannet på Kunst Akademiet i sin hjemby, og hun bor og arbejder i Viborg.


Udstillingenstøttes af DJ:Fotografernes Ophavsretsfond.


PRÆGNINGER | Christine Urfe Bendt


September 2022


Prægningerer titlen på Christine Urfe Bendts totalinstallation af keramiske skålobjekter, tekst og lyd. De keramiske skålobjekter er præget med tekster, som kredser om spirende seksualitet og kønsroller.Teksterne er fortællinger, minder og ikke mindst dagbogsnotater fraChristine Urfe Bendts liv, fra hendes fødselsår i 1968, til hunblev forsøgt kvalt i 1988.


Fortiden og fortællingen om en fysisk hændelse, som skete engang, bliver en konkret fysisk handling i det øjeblik hånden der fører pinden frembringer sin prægning, og teksten ridses, trækkes, skrabes ind i skålens læderhårde inderside. De ca 60 cm i diameter store paraboler, som rummer ordene, er formet i forarbejdet overskudsler og ler fra fejlproduktion, som er tørret, knust og slæmmet op på ny. Glasurerne er rester og opskrab fra sprøjtekabinen eller slamkarret. I den 17 måneder lange fremstillingsperiode har fortiden såledesmaterialiseret sig gennem brugen af rest- og genbrugsmaterialer ogord der bliver til handlinger.


Teksterne er publiceret i deres fulde længde og kan på udstillingen læses og/eller høres i en indlæst udgave via en QR-kode.

Personerne som optræder/omtales i værket er ikke anonymiseret.


Udstillingen er blevet til med støtte fra Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.



MIN ENE VINGE PEGER MOD SOLEN | Nalini Printz


August 2022


For Nalini Printz er det altafgørende at indtage et rum i fuld bevidsthed om rytmer, bevægelser og materialernes sprog. Ligestillet hermed står det lag af skriftsprog, som indgår i Printz’ værker, og som peger på en interesse for at integrere den verbale sfære idet ellers ordløse skulpturelle formsprog. Der er næsten altid noget modsætningsfuldt på færde i Printz værker– en sårbarhed og en genfundet oprejsning – ’IGEN OG IGEN’ for at citere et af værkerne. Formers tilblivelse og formers opløsning, fast og flygtigt – det er hvad der kendetegner det levede liv og dets foranderlighed. Hos Printz er der en direkte forbindelse mellem dette levede liv og værkernes tilblivelse. Men også her en vekselvirkning – det ene øjeblik et næsten skamløst afvæbnende nærvær, det næste en distant kølighed.


’Min ene vinge peger mod solen’ er en poetisk og rumlig gestus, der med sine syv værker både forsøger at indkredse og udspringer af den labile tilstand som ligger under enhver livsudfoldelse.


Nalini Printz (født 1982) er uddannet på Århus Kunstakademi 2011-15. Bor og arbejder i Aarhus.


FLORA & FAUNA | Phuc Van Dang


Juni 2022


I løbet af de seneste 2 år har Phuc Van Dang arbejdet under titlen Flora & Fauna i et forsøg på at udforske og afgrænse mytologien i menneskets natur og vores adskillelse fra selvsamme. Phucs arbejde tager udgangspunkt i et væld af fabeldyr, der vokser, vandrer, indtager og genindtager sin plads i beskueren.


Ofte betragter vi vores kultur som et paradis, men for Phucs vedkommende blev dette paradis pludseligt til et fængsel af misrepræsentation, hvor vi lader os forføre af det kontrollerede skel mellem det kultiverede og det utæmmede. Vi designer naturen, så den bliver tålelig og fordøjelig, men ser bort fra det helt åbenlyse faktum, at vi ér natur på lige fod med det vi forsøger at afgrænse os fra. Han fokuserer således på hvad der foregår I naturen: Hvordan bevæger, udvikler og lever dyr og planter uafhængigt af mennesket, hvordan kan vi træne os selv til at undgå iscenesættelsen af natur og I stedet lade natur udspringe af og være en del af os. Slangen har derfor en central betydning i Phucs værker, da han identificerer sig med en fortolkning af rollen som slangen, der er kendt fra den kristne syndefaldsmyte, hvor den har til formål at trække mennesket ud af illusionen om
det konstruerede paradis. Slangen er et dyr, der ofte bliver udskammet og fremstillet som et monster, en ondskab.


Phuc Van Dang (1972) er født i Vietnam og kom til Danmark i 1981. Med et forførende konsekvent og vedholdende fokus på at mestre den sorte streg, arbejder Phuc Van Dang ofte i et krydsfelt mellem design, kunst og kultur, med medier så som tegning, maleri, keramiske malerier og produkt design.


SOIL performance:

SOIL er en ca. 30 minutters performance af performancekunstner Linh Le, som gennem dans og bevægelse aktiverer Phuc Van Dang streger og SOIL keramikskulpturer.


Linh Le (1990)

Linh er performancekunstner og aktivist. Linh Le arbejder inden for performance, dans og aktivisme.

Hendes performative undersøgelser inkluderer migrationspolitik, klimakunst, Butoh, kroppens evne til at handle og skabe forandring, sammenfiltring med stedsspecifikke materialer, transformation og at blive til andre arter.


Udstillingen er en del af programmet for Art Week 2022


On a pedestal, under the carpet | HEMSLEY/DYHR


Maj 2022


Med installationen On a pedestal, under the carpet undersøger HEMSLEY/DYHR aspekter af kvindelighed, styrke og at være rundet de 50 år - ”50+ og hvad så”?

Hvilke ting fejes ind under gulvtæppet? Hvad finder HEMSLEY/DYHR der? Hvordan forholder de sig til piedestalen som metafor for det ypperste, det skønneste, det udvalgte? Udstillingen vil visuelt fabulere over disse spørgsmål igennem undersøgelser af kroppens motorik og stereotypiske identitetsmarkører fra kunstnernes og andre kvinders hverdag. Referencerne til krop, aldring og identitet skal ses i forlængelse af HEMSLEY/DYHRs egne oplevelser med at være kvinder og midaldrende.


Materialerne i udstillingen er et eklektisk sammensurium af halvfærdige broderier, tekstbidder, skabeloner til pynteduge, sløjfer, gardiner, kviltede tæpper og kuriøse objekter fra hjemmet. Installationen spreder sig skødesløst, dog præcist, udover gulv og væge.

On a pedestal, under the carpet er uden en bestemt kronologi. Den hober sig i stedet op og glider ud i krogene, altid med en legende nysgerrig puls.



Om HEMSLEY/DYHR

Dette er HEMSLEY/DYHRs anden udstilling. Duoens installationer kommer til verden gennem en lang serie af test, forhandlinger og udvikling af ordinære hjemlige objekter. HEMSLEY/DYHR skaber små universer af kondenseret identitetshistorier. Deres materialer finder, låner og graver de frem fra glemte kroge i deres egne og andres hjem.


Helen Clara Hemsley helen@helenclarahemsley.dk

Anne Dyhr & SoEL a@annedyhr.dk


Udstillingen støttes af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.


WORM | Noelia Mora Solvez


Marts 2022


WORM er et 15 minutter langt videoværk af Noelia Mora Solvez, produceret i samarbejde med Christoffer Brekne (videograf og lydkunstner) og Andreas Constantinou (performance).


Fra juni til november 2022 har Noelia Mora Solvez en soloudstilling i Kunsthal Seinajoki, Finland. Til denne begivenhed udstiller hun FARMING, en række video installationer, som viser mennesker, der optræder som opdrættede dyr, i en søgen efter at definere menneskedyret. Alle disse værker er blevet produceret i årene 2016 til 2019, og de er blevet udstillet i Danmark.


Med WORM bliver publikum trukket ind i et poetisk og stærkt univers, hvor man bliver opslugt i dets langsommelighed og skønhed. Forløsning, genfødsel og død er meget tilstede i dette smukke meditative videoværk.


WORM får verdenspremiere i se!, hvor der vil være fire forskellige fremvisninger i løbet af marts måned, inden værket udstilles i Finland.


WORM har fået støtte fra Statens Kunstfond.

Særlig tak til: Jeppe Lyngaae og Jakub Wieczorek


Fisse Saks Gevir | Anja Marie Palm og Ea Sulejma Lund

Februar 2022


I udstillingen Fisse Saks Gevir tager Anja Marie Palm og Ea Sulejma Lund afsæt i Ursula K. Le Guins tanker i teksten ”Bæreposeteorien om fiktion” og fortæller en ny jægerhistorie, der handler om samleren.
En række værker udgør en samlet installation, som en undersøgelse af den måde vi samler og fortæller historier på – eller ikke fortæller. Kroppen og sækken opleves som en beholder fuld af hengemte ord og tilbageholdte fortællinger, der foldes ud og vendes på vrangen i jagten på en følsom bevågenhed. Eksempelvis peger Palms tunger i silikone og Lunds tekst broderet med menneskehår på både den lydløse og den larmende fortælling på samme tid. Hår og tunger bliver grundelementer for ord og tekst, det synlige og det
gemte, det ærlige og det uærlige.
Der kradses i hverdagslivets genkendelige elementer i forsøget på at indfange samler sproget, en slags posepoesi, som kan rumme det komplekse menneske.
Ea Sulejma Lund serverer fortællinger fra kroppen i bl.a. broderi, filtede landskaber og tekstile skulpturer. Anja Marie Palm åbner op for sækken med samlinger af tunger, keramiske breve samt andre krøllede og åbne konstruktioner i porcelæn. Med titlen Fisse Saks Gevir refereres til en genkendelig leg med og uden ord, hvormed Lund og Palm peger på magtforholdet og det at vælge – ikke i kamp med hinanden, men i valget af en ny historiefortælling. En slags behåret kommentar i et skaldet rum.


Ursula K. Le Guin har med sin tekst ”Bæreposeteorien om fiktion” (1986) skabt grobund for nye fortællinger om vores kulturarv og om det at være menneske. Teksten har med sin oversættelse til dansk i 2018 fundet sin vej ind i en ny bevidsthed og bidraget til et alternativt menneskesyn. Ursula K. Le Guins ideer om historiefortællingens betydning for, hvem vi er og hvem vi gerne vil være i fremtiden, udfordrer den traditionelle fortælling om jægeren og samleren. Med det gentagne fokus på modet, styrken og målrettetheden som det værdifulde, efterlades det komplekse, tidskrævende og eftertænksomme ufortalt. Derfor er det på tide at give plads til det sammensatte menneske og den oversete historie for at se vores forbundenhed.


Ea Sulejma Lund (f. 1968) skulptur, filt, broderi, installation. Er tidligere folkeskolelærer m. billedkunst som linjefag.


Anja Marie Palm (f. 1981) skulptur, fotografi, keramik, tekstil, installation. Har tidligere studeret på Designskolen i Kolding og Fatamorgana i København.


Begge er studerende på Aarhus Kunstakademis 4-årige uddannelse.



Look the fuck up Hannah (please) |  Aske Alexander Hvidtfeldt


Januar 2022


En udstilling om at lytte til for mange historiepodcasts og være skuffet over menneskeheden. 

En inspirerende tale i en film af et geni, som viser sig at være et pædofilt svin. 

En koldkrigselefant i stuen. 

En fremtid der kunne have været, og det skrammel vi endte op med. 

Men heldigvis er himlen stadig blå, og dommedag er ikke forestående, ligegyldigt hvad de siger.

Måske var vinklen, Hannah kiggede op i, ikke skarp nok? 

Måske var hun lidt stiv i nakken? 

Vi har vel stadig en chance, har vi ikke? 

Man skal aldrig sige aldrig.

Måske er det her en udstilling om positivitet? 

Ja, lad det være en udstilling om positivitet, vores potentiale og ønsket om en bedre verden for alle. 



In English:


An exhibition about listing to too many history podcasts and being disappointed with humanity. 

An inspiring speech from a film by a genius who turned out to be a pedophile piece of shit. 

A Cold War elephant in the room.

A future that could have been and the garbage we ended up with. 

But luckily the sky is still blue and judgment day is not near, no matter what they say. 

Maybe the angle Hannah was looking up was not sharp enough. 

Maybe she was a bit stiff in the neck.

We still have a chance don’t we? 

Never say never.

Maybe this is an exhibition about positivity? 

Yes, let it be an exhibition about positivity, our potential and the wish for a better world for everyone.


Jeg gør status over overtrætte vatpinde, bordtennisbolde med en problematisk attitude i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet samt jeg afslører hvor der er begravet en stor klat bearnaisesovs, viser et stykke papir med eksem plus en konvolut fyldt med varm luft og meget mere

| claus ejner


December 2021


På udstillingen kan man se mange fotos, blandt andet af 16 rystede colaer uden brus, som claus ejner har drukket, 4 skulpturer, heriblandt 500 stykker printerpapir, der holder ferie + 3 bemalede bronzeskulpturer af brugte viskelædere, 1 maleri, 1 storsmilende mariekiks, 9 tegninger, 1 konvolut med varm luft, 1 med mørke, 1 med søvn og 1 med antikonformitet, 3 collager, 1 tekstværk, der gengiver, hvorledes claus ejner dovner en hel dag og 1 konceptuel undersøgelse. Alle værkerne er lavet i perioden fra den 21. september 2020 til den 24. november 2021.


claus ejners kunstneriske praksis er i sin essens eksistentiel og bygger på den anskuelse, at verden eller livet, eller hvad man nu vil kalde det, er ubarmhjertig meningsløs, nok ikke uforståelig, men i hvert fald absurd. Men som et stykke flamingo på et stormfyldt hav nægter han at drukne. Han bevæger sig bare videre i en konstant jagt efter en dybere mening med tilværelsen eller i hvert fald stumper af mening - som det nogen gange lykkes at finde, andre gange ikke. Derfor skal værkerne ses som resultater af undersøgelser eller som udsagn, der mener et eller andet om et eller andet.


Udstillingen støttes af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.



Ophængning #1 (Sno sig) | Signe Parkins


November 2021


Jeg tegner hele tiden. Hver tegning er et punkt i tiden. Hver linie er en begyndelse. Jeg streger figurer tydeligt op og nedbryder deres form på nye stykker papir. Arme og ben er stive som brædder eller bløde som kogte ål og kroppene befinder sig i fart eller står i strittende positurer. Når jeg hænger tegningerne op i rækker, ligner de instruktioner til en dans eller bogstaver i et nyt alfabet.   


I udstillingen Ophængning#1 (Sno sig) præsenterer Signe Parkins små installationer. Flere ark (11x13cm.) med sort/hvide stregtegninger på begge sider hænger fra loftet i snore. De enkelte tegninger, opleves som led i længere serier. Efterhånden som beskueren bevæger sig langs rækkerne af hængende ark, bliver figurer nedbrudt og omtegnet i bølgende bevægelser, der spænder fra formundersøgelser til tegneserielignede sekvenser. 


Parkins er optaget af tid, bevægelse og proces. Hvordan opstår et billede? Og hvordan opleves og ’læses’ flere billeder i en serie? Udstillingen Ophængning #1 (Sno sig) kan ses, som en forlængelse af det arbejde Parkins påbegyndte med kunstbogen GRØDE (2019) og udstillingen Forgå (KH7smallspace, 2020). 



 

Signe Parkins (f. 1979) bor og arbejder i Aarhus. Hun er uddannet fra Colchester Institute (Fine Art), UK og Designskolen Kolding. Hun har udgivet flere eksperimenterende bøger og har udstillet bl.a. som en del af gruppeudstillingerne Hjemstavn (SAK Kunstbygning, 2018) og Drømmebøger (med kunstbogen GRØDE) (Den Sorte Diamant 2020) samt soloudstillingerne Små tegninger (Skitsehandlen 2021) og MIG, MADDIKE, MORMOR (Tegnerforbundet, Oslo 2021) 


www.signeparkins.com


Foto: Mikkel Kaldal

Blomsterne kan tale

- de eneste der hører dem er regnormene | Tetsuko Matsuzuka Jensen og Lisbeth Thingholm


Oktober 2021


En udstilling om at:

alt har sjæl og værdi,

alt liv bør respekteres,

alt hænger sammen.


Tetsuko Matsuzuka Jensen arbejder med skulpturer (papier mache) og små forunderlige historier med foto illustrationer. Hun udtrykker i sine værker den åndelige følsomhed fælles for de reinkarnationer, der er blevet overleveret fra tidernes morgen.


Lisbeth Thingholm snitter motiver i indsamlede plader fra storskrald, Pladens "historie" bruges til at styrke værkets fortælling. Værkerne kan ses som kommentarer til vores brug og smid væk-kultur - pladerne dufter ofte stadig af træ, når de bearbejdes.


Fælles søger Matsuzuka Jensen og Thingholm de underfundige og mystiske frembringelser, som kommentarer til et tab af ydmyghed, respekt og (dermed) forbindelse til naturen.



www.tetsuko.dk

www.lisbeththingholm.com


EARTH MURMURINGS | Kasper Mikael Jacek


September 2021


JORDEN MUMLER [DK]


“EARTH, MURMURINGS” er en udstilling af billedkunstner Kasper Mikael Jacek. Udstillingen består af håndsyede lærredscollager/quilter, collager på papir og skulpturer af murbrokker og mørtel, som kunstneren har arbejdet på det sidste år. Alle værkerne knytter sig til landskaber og steder, hvor mytologiske væsner viser sig.


Kasper Mikael Jacek er optaget af ideen om steder som flertemporale scener, hvor gamle spor, genstande og minder er til stede på samme tid; fortællingerne om det levede liv kan aflæses i de genstande og spor, der er efterladt.

I hans værker er der en fornemmelse af flere tider, der er til stede på samme tid, som afdækkes – og collagens mange lag fungerer perfekt til det.

Serien afspejler en idé om en slags dyb mumlen eller rumlen fra jorden, hvorfra de mytologiske væsner manifesterer sig i vores verden som visioner, tegn, dagdrømmeri, fornemmelser og mareridt.


I forbindelse med årets Gallerivandringer i Aarhus Festuge 2021 præsenterer se! "EARTH, MURMURINGS"


Kasper Mikael Jacek

Verfremdung | Solkongens Nabo


August 2021


Kunstnere, psykologer, filosoffer og andre fritænkere har gennem historien ofte følt at den vestlige kultur har toppet, befinder sig i en nedgangstid og snart vil blive overhalet af andre og mere progressive kulturer.

Solkongens Nabo er også ramt af denne fristende tanke og vil med postulerede Verfremdungs effekter bearbejde en følelse af at den vestlige kultur befinder sig i en aftenlandstilstand. Metoden er psykomagisk og udstillingen viser måder at bruge kulturel undergangsfølelse konstruktivt.


Solkongens Nabo er Jonas Palm og han er uddannet fra Jyske Kunstakademi 2009. Hans alter ego Solkongens Nabo dukkede op første gang til gruppeudstillingen Old/New/Old/News, Kongegården, Korsør, 2013. Solkongens Nabo laver ofte performance og videoværker.


Mere info: Solkongensnabo.com eller instagram: solkongens_nabo

 

Jonas Palm

trafiktape.blogspot.com


I det små | Mette Braüner


Juni 2021


Udstillingen: ´I det små’ af billedkunstner Mette Braüner vil med såvel titel som indhold pege på, hvad der kan ligge af betydning i noget umiddelbart småt.


Vi løber alle efter at sætte størrelse på ting i livet. At sætte størrelse på karrieren, størrelse på formåen, på ejerskab, på venneflok, udseende, oplevelser mv. En undersøgelse foretaget af den australske palliative sygeplejerske Bronnie Ware viser dog, at det tilsyneladende ikke er sådanne ting, der fylder og er menings- og værdigivende, når livet skal slippes. Bronnie Ware fandt frem til to centrale fortrydelser hos mennesker, der lever på det sidste: at de havde arbejdet for hårdt og prioriteret vigtige relationer for lidt. Dette resultat kommer ikke nødvendigvis som nogen stor overraskelse. Men tankevækkende er det dog alligevel, hvor svært det kan være for os at lade det vigtige få god plads i livet, og hvor let vi kan komme til at lade unødvendigheder fylde og dræne uforbeholdent meget.


Med udstillingen ´I det små´ vil Mette Braüner i sin præsentation af værker forholde sig til den alment menneskelige usikkerhed, der knytter sig til gerne at ville slå til i andres øjne. Hun vil samtidig slå et slag for berettigelsen af det, der måtte være vigtigt for den enkelte. Særligt det som kan synes småt for mange andre, men som for dette menneske mærkes stort.


mettebrauner.dk

@mettebrauner

Tilstand | Lotte Bækgaard


Maj 2021


Udstillingen Tilstand omhandler den kropslige og psykiske tilstand af moderskab.


Værkerne er blandt andet inspireret af samtidige manifester, digte og romaner herunder Med Hjertet og Kussen i Laser af Sille Kirketerp Berthelsen samt Olga Ravn's Mit Arbejde.


Derudover er udstillingen skabt med inspiration fra teorien om det 'abjekte' af filosoffen Julia Kristeva som fremført i Powers of Horror. Teorien beskriver menneskers forhold til det fysiske materiale, som kroppen udskiller som 'abjekt', dvs. materiale på grænsen mellem værende subjekt og objekt.


Skulpturerne repræsenterer abstrakte og uspecifikke naturobjekter og kropsdele, et sted mellem hjerte og køn. De fremstår asymmetriske, åbne og brudte, og med en del af overfladen vendt på vrangen. På et andet plan, undersøger skulpturerne også det 'abjekte' som et mentalt materiale kroppen ikke vil slippe. Mens skulpturerne viser 40 forskellige stadier, er tekstværket og fotografiet et øjebliksbillede og en konkretisering af en enkelt tilstand.



Lotte Bækgaard er uddannet billedkunstner fra The Glasgow School of Art. Har bl.a. medvirket på Ung Dansk Fotografi '20 på Fotografisk Center, og udstiller i 2021 på Phototek i Esbjerg og i Kunstbygningen i Vrå. Er derudover medskaber af performancen Kunsten At Tjene, der tidligere er vist på Kvindemuseet, og som i år vises på Juxtapose Artfair samt i Den Frie Udstillingsbygning.


www.lottebaekgaard.com

Instagram: @lotte.baekgaard


Foto: Lotte Bækgaard


Pomelodyrkerens topografiske landskabsopmålinger

| Rikke Ravn Sørensen


April 2021


”Pomelodyrkeren kom ind i mit liv for nogle år siden, da jeg, på YouTube, så en lille video om en Vietnamesisk pomelodyrker og hans datter, der viste rundt i deres lille lukkede have, hvor de dyrkede pomelofrugter. Pomelodyrkeren plukkede de modne frugter og datteren arrangerede dem rundt om et stort træ i midten af haven. I samme periode, arbejdede jeg på en udstilling til Kunsthal Nord i Ålborg og var netop i gang med at lave en skulptur, hvor tørrede skaller fra pomelofrugten indgik. Udstillingen kom til at hedde Pomelodyrkerens Terrasse fordi pomelodyrkeren, hans datter og deres lille afgrænsede have blev siddende i mig under det fortsatte arbejde med udstillingen”.


Til den aktuelle udstilling i se! har Rikke Ravn Sørensen fortsat arbejdet med Pomelodyrkeren og denne gang, sammen med ham undersøgt de landskaber, der omgiver hans lille landbrug. Det er blevet til ca. 10 små tredimensionelle topografiske kort eller relieffer.


Reliefferne er små landskabsscenarier hængt op på væggen. I et af reliefferne er et betonlandskab dækket med pomelomateriale og ved tørring er der opstået et net udspændt over betonen. I andre relieffer er glas lagt som en hinde over betonfladen.


Pomelofrugten er et levende objekt og når frugtkødet er spist, er den tomme skal tilbage. Hvis man deler pomeloen på midten og nænsomt tager kødet ud, kan skallen i tørret tilstand bruges som opbevaringsæske. Hvis skaller, hinder og frugtkød hakkes i en kødhakker, får man et formbart materiale, som i tørret tilstand bliver fast og stabilt.


Pomelomaterialet er rullet ud til flader, der under tørring krøller og bugter sig og bliver til tredimensionelle flader. De kan på samme måde som betonreliefferne henvise til fiktive landskaber eller solbrændte bakkelandskaber, eller aftryk af vinden eller vandet i bevægelse, men er samtidig et byggemateriale. Samme med rustne gitterkonstruktioner danner de små udhæng, eller terrassetag, som kan skygge for vejret.


www.rikkeravnsorensen.dk

@rikkeravnsorensen


Foto: Rikke Ravn Sørensen


En til en | Charlotte Thrane


Marts 2021


En person til en familie til et større fællesskab. 

En brugt bluse til to til et hav af dem.

En hvid flade til en hvidlig flade til en næsten hvidlig flade.

En helt ren til en nusset til en snavset.



Charlotte Thrane er uddannet billedkunstner fra The Slade School of Fine Art i London.


Hun har udstillet bredt i ind - og udland, og arbejder i øjeblikket bl.a. på en offentlig udsmykning.


Hjemmeside: charlottethrane.dk
Instagram: @charlotte.thrane


Udstillingen støttes af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.


Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen


Blå fredag, alt skal væk  |  Cilla Leitao


Februar 2021


Blå fredag, alt skal væk - er en udstilling der består af en række skulpturelle objekter i blandede materialer, såsom keramik, korn, papmache, plastikposer og sækkelærred. Rammen om objekterne er et podie i træ, som på forskellige vis iscenesætter og løfter genstandende op.


Udstillingen kredser omkring forgængelighed og hvordan systemer, som produktion og salg af varer påvirker mennesket, både på et kollektivt og et individuelt plan. Den indre splittelse der kan opstå, imellem et ønske om at leve bæredygtigt og begæret efter at anskaffe sig bestemte genstande eller produkter. Formerne på objekterne henviser både til kroppen, beklædningsgenstande og mere løst associerede tegn. De bliver alle en slags forvrængede produkter på podiet.


Titlen på udstillingen, henviser både til Black Friday, som er en amerikansk betegnelse for fredagen efter Thanksgiving, og ofte betegner dagen for starten af julehandelen. Det er som regel den største handelsdag på året. Og til Blå Mandag, som er mandagen efter konfirmationen, en dag der typisk bliver brugt af konfirmanderne, til en tur i byen, og som en chance for at vise sit nyindkøbte tøj frem, og derved også fastslå en vis form for social status.

Farven blå, som udtryk for en sindstilstand, der står i kontrast til fredag, som traditionelt set er den sidste dag i arbejdsugen inden weekenden. Alt skal væk, er et udtryk der flittigt bliver brugt under ophørsudsalg, eller andre former for udslag, hvor alle partier af en varer skal sælges. I denne udstillings sammenhæng bliver udtrykket et slags memento mori, en påmindelse om altings flygtighed, eller et ønske om en ny verden, at rydde bordet og starte forfra.


Cilla Leitao er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og en del af værkstedsfællesskabet Corporum.


Instagram: @cilla.leitao


Foto: Luna Lund Jensen


Det bybliomøbiske mouseion  |  Stefan Bakmand


Januar 2021


Det bybliomøbiske mouseion er et imaginært museum, der tager ny form hver gang det udstilles.


Det bybliomøbiske mouseion udstiller fragmenter fra historien på kryds og tværs i en cyklisk tid.


Det bybliomøbiske mouseion skaber nye fortællinger om bevidsthedens fænomen og det underbevidste.


Bybliomoebick/bybliomøbisk er en neologisme af bog (bybliot) på græsk og amøbe som er en usynlig organisme vi har i kroppen. Mouseion er et gammelt græsk ord for museum.


Værkliste:


”Apollons angst”

Tusch, voksdug på blindramme, 2020


Apollons udspilede øjne har længe dannet grobund for spekulationer om udvidet bevidsthed, eller en anden form for højnet betragtning og perception af omgivelserne. En hemmelig ingrediens har muligt forårsaget denne bevisthedsudvidelse ved de eleusinske mysterier i det antikke Grækenland, hvor medlemmerne drak fra et fælles kar kaldet en kykeon som på græsk betyder ”at blande” eller at ”at røre sammen”.


”Et tykt trip”

Tusch, plast og træramme, 2020


Midterpartiet fra en triptykon. Triptykonen fungerede som alter for den hemmelige orden Occultas Phoenikas, som havde base i Portland, Oregon, USA omkring 1920.


Instagram: @stefanbakmand

https://bybliomoebick-mouseion.smvi.co/


Foto: Luna Lund Jensen

The Eagerness of Selfdevelopment 

Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor


December 2020


Hen over weekenderne i december måned, præsenterer Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor deres første kunstneriske samarbejde The Eagerness of Self Development. Som titlen antyder, undersøger værket det senmoderne menneskes iver efter at tilpasse sig de omskiftelige og ukontrollerbare forhold, som med større og større tydelighed karakteriserer livsvilkårene i en konkurrencebetonet og individualistisk kultur. I bestræbelserne på at passe ind i en given struktur kan individets adfærd få rituel karakter og udvikle sig til monomane besættelser, der set udefra er decideret selvdestruktive og -undertrykkende.


Værket foldes ud som en totalinstallation, hvori live performances finder sted på givne tidspunkter. Rummet, som publikum inviteres ind i, indeholder en række artefakter, tegninger og andre objekter, som underbygger ideen om det ivrigt søgende og benhårdt selvforbedrende individ i konkurrencestaten. Scenen her mere end antyder, at der er tale om en besættelse, rettet imod behovet for at tilpasse sig ydre rammer, som ikke tillader andre personlige egenskaber og behov end de, der kan understøtte individets robotagtig underkastelse i arbejdet med at udføre monotone og tilsyneladende meningsløse handlinger.


The Eagerness of Self Development ser kritisk på det posthumane menneske, der ophængt i stadig mere kunstige og undertrykkende rammer, kæmper for at overleve gennem overtilpasning på bekostning af egen trivsel. Værket beskriver individets maniske og selvdestruktive tilpasningsevne som en besættende enøjet optagethed af at gøre ’det der må gøres’. The Eagerness of Self Development undersøger selvudvikling som instrument for selvundertrykkelse. Værket iscenesætter menneskets evne til at engagere sig i tvangspræget og farlig adfærd, på trods af at det afstedkommer selvafvikling og fjerner det fra ægte nærende fællesskaber, sanselighed, krop og natur, og selv om det måtte have fatale konsekvenser.


Diego Roig Monllor (f. 1980 i Benidorm/Spanien)

Billedkunstner med en Fine Arts Degree og en CAP (Certificate of Pedagogical Abilities) fra Universitat de Barcelona (1998-2003) og Leeds Metropolitan University. http://www.diegoroig.info


Noelia Mora Solvez (f. 1975 i Barcelona/Spanien)

Uddannet billedkunstner med fokus på performance og video ved Århus Kunstakademi i 2018 Uddannet balletdanser fra London Studio Center i 1993 https://www.noeliamorasolvez.com


Tak til:

Projektet realiseres med støtte fra: Statens Kunstfond, Gallery Malünai 5, Vilnius Art Academy og SE! udstillings- & projektrum



Mellem krop og ikke-krop   |  Laura Degn og Majbritt Birk


November 2020


Udstillingen Mellem krop og ikke-krop af Majbritt Birk og Laura Degn, viser værker, der skaber nye fortællinger og former ud fra en undersøgelse af stedet midt imellem krop og ikke-krop og de forskydninger, der måtte opstå deraf.

Majbritt Birk tager fat i det kropsnære, det der har været i kontakt med kvindekroppen, men ikke direkte er krop. Hun har bl.a. eksperimenteret med gipsafstøbninger af noget, der har været i kontakt med den kvindelige krop. Hvorimod Laura Degn prøver at forskyde vores forestilling om hvad en krop er og kan. Værkerne kan ses som en forlængelse af menneskekroppen, hvor vores idé om hvad en krop er, når den bliver forvrænget på billedfladen, udfordres.


Fælles for kunstnerne er, at de begge undersøger det, der er udenpå kroppen, og det vi påfører den. Begge kunsterne er studerende ved Århus Kunstakademi.


Rrrooarr!   |    Anne-Marie Pedersen


Oktober 2020


I Rrrooaarr! eksperimenterer Anne-Marie Pedersen med en rumliggørelse af maleriet. Værket bygger på en personlig jordskælvsoplevelse og manifesterer sig i farvestrøg og klatter i vekslende størrelser, der er brudt ud af billedfladen og hænger i luften.


Speak om seismologiske lyd-fænomener v. Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, installeres i høretlf i selve udstillingen.


Workshop og samtale.
Vi går på opdagelse i værket gennem brug af skrift og deltagerne guides ind i værket på måder, hvor det sansede og det reflekterende åbner til værket på nye og overraskende måder.


Facilitator: Sofie Kragh-Müller
begrænset adgang/tilmelding her:
https://billetto.dk/.../workshop-og-samtale-om-vaerket...


Udstillingen støttes af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.


Udstillingen er en del af Art Weekend Aarhus 2020.


23 performances   |    claus ejner


September 2020


“23 performances” er en soloudstilling af claus ejner, hvor han arbejder med performance som dokumentation i form af fotos af 23 performances. I praksis bliver det til en fortælling, hvor claus ejner foretager forskellige undersøgelser, hvor han prøver på at finde en mening i tilværelsen eller bare finde noget, der giver mening. Det får indimellem karakter af bidende samfundskritik eller udvikler sig til absurde og groteske situationer - men alt sammen - forhåbentlig - ikke uden humor.


I forbindelse med udstillingen udgives bogen “37 performances”, hvori de 23 performances fra udstillingen også indgår. Bogen har forord af kunsthistoriker Peter van der Meijden, der skriver om, hvordan claus ejner arbejder med performance.


I udstillingsperioden er det muligt at se claus ejners performanceshow, som han turnerede rundt med i DK før Corona blev til en virus. Showet har titlen “Livet ville sikkert være en del lettere, hvis man var en sæbedispenser” og består af to sæt på hver knap 35 minutter med en kortpause imellem. Det er bygget op omkring den grundforestilling, at samfundet og livet er gennemsyret af absurditet og blottet for mening - i hvert fald indimellem og i hvert fald på forskellige niveauer. Med andre ord er det pessimistens position, der tales fra, og en af hovedpointerne er, at det er en hård omgang at eksistere som menneske!


Udstillingen og bogen “37 performances” er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.

HELT SORT   |    Stine Leth


August 2020


Til udstillingen `Helt sort´ i se!, har Stine Leth skabt en række strikkede værker, helt i sort. Typisk er det farverne som er i fokus i Leths praksis, men med den monokrome palette, er det i stedet formen, det taktile og materialet der træder frem. For Leth er det en helt ny måde at arbejde på, som har vist sig at være en stor personlig udfordring , men også en gave. Fratagelsen af farvevalget har skabt behovet for, at finde mest mulig variation i materialet. Værkerne er derfor strikket med et utal af ukonventionelle materialer, som ledning, gummi og videobånd, iblandet de mere konventionelle; uld, mohair og akryl.

På udstillingen arbejder Stine Leth med konstruktionen af en større udendørs installation. Denne vil, blandt andre, indgå i en duo udstilling med kunstner Phuc Van Dang, til oktober i Horsens.



Strikkunstner Stine Leth (f. 1979) bor og arbejder i Aarhus. Hun har uddannelse fra Kunst Akademiets Arkitektskole 2000-2002 og Aarhus Kunstakademi 2010-2013. Leth har blandt sine mange udstillinger herhjemme og i norden også udstillet i Florida, Sydney og Hong Kong.


Instagram: @stinelethdk

Augnhljóð / Øjenlyd


Maj 2020


Foto
Iben West
Else Ploug Isaksen


Ord
Sigurbjörg Þrastardóttir
Kristín Ómarsdottir
Hallgrimur Helgason
Einar Már Guðmundsson


Efter at udstillingen Augnhljóð / Øjenlyd i 2018 har været vist i The Photo Gallery - Islands Nationalmuseum (Þjóðminjasafn Íslands), Reykjavik og senere under navnet, Eyesound i The Nordic Museum, Seattle, USA 2018-19, bliver den endelig vist i Danmark.


Augnhljóð / Øjenlyd er en kunstnerisk legende udveksling mellem samtidsfotografi og litteratur. Tekster af fire islandske skønlitterære forfattere sættes sammen med fotos med motiver fra den islandske dagligdag og landskaber, fotograferet af billedkunstnerne Iben West og Else Ploug Isaksen.


Forfatterne, som var inviteret til projektet, modtog til at begynde med to fotografier (sammensat af ét fra hver af kunstnerne). Forfatterne returnerede med kortere tekststykker, og kunstnerne svarede med nye sæt billeder og vice versa. En stor del af udvekslingen foregik under Iben West og Else Ploug Isaksens residency-ophold i GIL Residency i Akureyri, august 2017. Under opholdet fotograferede, bearbejdede og kombinerede de fotografier og forholdt sig løbende til de tekster, de modtog fra forfatterne - ca. ti dialog-skift fra hver af forfatterne.


I se! udstillings- & projektrum vises et mindre uddrag af den oprindelige udstilling, hvor fotografierne kombineres to og to – et af hver kunstner. Billederne skal ikke ses som illustrationer til ordene, og teksterne ikke som forklaringer til fotografierne. Derimod er udvekslingen en tankestrøm, et poetisk flow, et samtalerum, som har sin egen logik og åbner for forskellige fortællinger og mulige fortolkninger; teksterne og billederne understøtter og/eller giver hinanden modspil. Desuden vises bogen med samme titel, som blev publiceret til den første udstilling i Reykjavik. Heri er hele historien udfoldet.

Bogen kan købes på udstillingen.

Oversættelser: Kim Lembek, Hallgrímur Helgason, Erik Skyum-Nielsen


Augnhljóð / Øjenlyd / Eyesound - udstillingen og bogen Augnhljóð / Øjenlyd er venligt støttet af: Þjóðminjasafn Íslands, Kulturudviklingspuljen Aarhus Kommune, Statens Værksteder for Kunst (SVK), Grosserer L. F. Foghts Fond, Fondet for Dansk-Islandsk Samarbejde og Det Letterstedtske Selskab


www.ibenwest.dk

www.elseplougisaksen.dk


KROPSLOMMER   |    Emil Vodder K. og Olga Benedicte


Februar 2020


Udstillingen KROPSLOMMER er en totalinstallation bestående af to delelementer:   

                       /Indrammede hud​folder med ​gennemsigtige baner, som ​kropslige lommer af hukommelse, der forbinder dorsale arme i bølgebevægelser. de former sig i små kontrollerede ryk​.

    

                       //Plastiske blokke som gradvist afrundes. afløbende sæbespåner, som et linned, der ligger i lag​.  monotone cirkulærer bevægelser. maskinelle gentagelser.​ samlinger af hvide luftbobler, der​ punkteres i  kontakt med luften.​ gradvist stigende. gradvist aftagende.  


Værket er lavet i et samarbejde mellem komponist Emil Vodder K. og billedkunstner Olga Benedicte.   


Olga Benedicte (f. 1988) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og The University of the Arts, Helsinki.  Hun tog afgang i 2018 og har siden deltaget i forskellige udstillinger herunder på udstillingen TALETID på  Rønnebæksholm Kunsthal, ‘Første Torsdag’ på Kunsthal Aarhus, Grænselandsudstillingen i Aabenrå og nu  aktuel på udstillingen SENSE ME på Trapholt Kunst- og Design museum. 

Link til hjemmeside: www.olgabenedicte.com   


Emil Vodder K. (f. 1989) dimitterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus 2018.  I sit virke har han generelt stort fokus og interesse for forholdet mellem lyd og form. Dertil også en interesse i  publikums opfattelsen af selvsamme, hvor diskrepansen i forholdet mellem virkeligheden og den opfattede  virkelighed udforskes, forstørres og udviskes.   Han har i sit virke arbejdet med en bredt vifte af auditive og visuelle udtryksformer, som blandt andet tæller  performance-kunst, totalinstallationer, koncerter, teater m.m. – ofte i et tværmedielt format. 

Link til hjemmeside: www.emilvodder.dk 


Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond


Installation views KROPSLOMMER. Foto: Olga Benedicte

ALBERT MERTZ - THE BODY  |  Kurateret af Asger Dybvad Larsen


Januar 2020


Udstillingen “Albert Mertz - The Body” tager udgangspunkt i Mertz’ afbildninger af menneskekroppe. Den fejrer Albert Mertz’ 100 års fødselsdag
og den relevans han har haft for det danske kunstmiljø.


Værkerne på udstillingen er udlånt fra private kunstsamlinger heriblandt
Asger Dybvad Larsens egen samling, hvoraf nogle af dem aldrig er blevet
udstillet før.


Værkerne er dateret fra 1956 til 1985, som repræsenterer
både perioden før og efter skiftet til rød/blå værker i 1960’erne.
I de udstillede værker fremstiller Mertz kroppene som todimensionelle
flader med skarpe kanter og ofte sammensatte af geometriske former, som
igennem tiden bliver mere og mere opløst til ren form. Disse oftest humoristiske og tegneserieagtige fremstillinger af kroppen blev inspirationsgrundlag for mange andre kunstnere i og efter 1960’erne heriblandt eks-skolen
eleverne Per Kirkeby, John Davidsen, Ole Knudsen og Tom Krøjer.


Temaet ”kroppen” er valgt ud af et af mange emner, som Albert Mertz
gennem tiden har interesseret sig for. Han er især kendt for sine stramme,
minimalistiske kompositioner, hvor forskellige motiver optræder gentagne
gange: bl.a. huse, spidsnæser, vinduer, bogstaver og biler. Før disse minimalistiske og til tider pop-art lignende motiver har han også arbejdet sig
igennem bl.a. surrealisme og abstrakt ekspressionisme.


Installations views, foto: Luna Lund Jensen

TO DRAW A LINE   |   Anne Louise Blicher og Trine Bork


December 2019


Udstillingen TO DRAW A LINE har fokus på linjens kraft og vejen ting bevæger sig i tid og rum. Hvordan linjer og streger på en gang opdeler, afgrænser og skaber bevægelser som afsæt for territoriale performances, diversitet, metamorfoser og mutationer mennesker og ting imellem.


Billedkunstner Anne Louise Blicher har inviteret billedkunstner Trine Bork til at co-udstille med afsæt i udstillingens tematikker med ønsket om at udforske og skabe dialog mellem deres respektive praksisser. Begge udstillende kunstnere har en interesse i maleriets skulpturelle egenskaber samt foldens og linjens indflydelse.



ANNE LOUISE BLICHER

Med udgangspunkt i sin interesse for, hvordan naturlige processer og naturens kræfter kan fungere som metamorfiske og potentielle komponenter i nye klimatiske infrastrukturer arbejder Anne Louise Blicher i udstillingen ud fra ideen om et vertikalt ”grænseland” af frit hængende sanselige skulpturer; ting der ”drypper” ned, berører og markerer sig, sætter spor symbolsk og konkret aftegnet som streger på gulvet med forskellig intensitet, der synliggør det faktum, at et materiales vægt og form i samspil med det medium det agerer i definerer måden tyngdekraften manifesterer sig på, dvs. måden det visuelle spor former sig. I centrum for denne undersøge er tangen som materiale, der som makroalge modsat planten er uden rødder, i samspil med materialiteter som garn, ler, jord og gips. Fokus er på tingenes materielle performativitet, dvs. hvordan de kan indgå i samspil med og knytte sig til andre ting og kroppe. Konceptet er inspireret af Emanuele Coccias kosmiske have, hvor atmosfæren og dens cirkulation af gasser og væsker skaber planetens kerne, ikke jorden. De sanselige skulpturer agerer sammen med et loftsmaleri, som motivisk tager afsæt i nærstudier af tang med kompositorisk reference til klassiske symmetriske loftsudsmykninger, hvor motiverne spejler sig i hinanden og tilsammen danner et rumligt billede; et himmellegeme, der åbner sig op og lade sig sanse både med blik og krop.


ANNE LOUISE BLICHER arbejder ud fra en research- og tekstbaseret konceptuel malerpraksis, der svinger mellem figuration og abstraktion i form af sanselige objekter og som skulpturelle, draperede, foldede og udfoldede malerier. Hun stiller spørgsmål ved den vestlige landskabstradition indenfor maleriet, der har skabt en forståelse af naturen som et postkort scenarie, der placerer mennesket udenfor rammen, som om naturen ikke involverer os. I en tid hvor klimaforandringerne kan ses som det ultimative udtryk for menneskeskabt design giver det ikke længere mening af skelne mellem mennesker og natur. Blicher søger derfor nye mere bæredygtige måder at repræsentere naturen på ved at erstatte de uendelige horisonter med close-up kropslige undersøgelser af landskabet. Hun anvender grafisk antropologi som en imaginær metode til at aktivere steder og nå tingenes indre essenser med brug af empatien og fantasien som kognitive værktøjer. Gennem at observere, intra-agere og nedfælde en ting opstår en form for indeksial forbundethed, en nærhed, som gør, at man lærer tingen at kende på en ny og mere intime måde. Hun arbejder ud fra detaljerede realistiske studier af ting, som hun efterfølgende bearbejder i forskellige stadier af flux, hvor motiverne modelleres via generative filtre gennem entropiske mønstre af fraktaler og refleksioner.


Anne Louise Blicher er uddannet ved Florence Academy of Art (SE/IT) og The Royal Institute of Art Stockholm (SE) 2015. www.alblicher.net / @alblicher




TRINE BORK

De udstillede værker tager afsæt i Borks personlige erfaringer som pårørende til en Parkinsonsramt. Parkinsons sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin, som hjernen skal bruge til kontrol og bevægelse, og derfor konstant skal dannes. Periodevis gennem dagen kan den Parkinsonsramte opleve aftagende effekt, hvilket er pludselige forringelser, når medicinens virkning aftager. Efter en ny dosis medicin kan bevægeligheden vende lige så pludseligt tilbage. Når et menneskes bevægelighed og kognitive nærvær på denne måde ’falder ud’, kan den aftagende effekt opleves, som om tiden pludselig ’sænker farten’, ligesom medicinens virkning igen kan ’sætte farten op’ og dermed også bevægeligheden. Denne vekslen gør - i Borks erfaring som pårørende – oplevelsen af en fælles tid mere flydende, mere fragmenteret, uhåndterlig, som om man falder ud af hinandens tider, mens den aftagende effekt står på. Denne oplevelse af et menneske, et fysisk nærvær, som pludselig ’falder ud’, er som en rumlighed, der helt uventet bliver meget flad, et negativt rum. Som relieffer, hvor værket i grunden er fladt men oplevelsen rumlig (eller omvendt), afspejles denne konflikt i Borks forsøg på at gøre skellet mellem flade og objekt mere flydende, både i sin ophængning i udstillingen og generelt i sine værker.


TRINE BORKS billedkunstneriske praksis er formet af en kombineret interesse for maleriet og fladens skulpturelle potentiale. Variation som et grundvilkår, som en uregerlig og uundværlig naturkraft, udfoldes i Trine Borks værker og installationer gennem spontane penselstrøg, påklistrede lister og andre fundne materialer, i utilsigtede streger eller lysets vekslende samspil med foldede og nedsunkne linjer i lærredet. Bork er optaget af fladens transformative egenskaber, og hvordan en flade kan indtage og optage det omkringliggende rum. Gennem tegning, maleri, assemblage, skulptur og installation undersøger hun de rumlige forskydninger, sammensatte forbindelser eller konflikter, der kan opstå gennem ofte ganske enkle bearbejdninger af forskellige materialer og flader. Interessen for variation, diversitet, det foranderlige gør, at hun ofte sammensætter en bred vifte af visuelle udtryk med ønsket om at afprøve eller udfordre, hvad der betinger visuel sammenhæng eller en kunstnerisk signaturstil. Gennem et mix af tegning direkte på væggen, både som selvstændigt værk og baggrund for andre værker, vanligt oliemaleri og påklistrede fundne materialer, abstrakte folder og fordybninger i lærredet og papiret, udforsker Bork, hvordan disse niveauforskydninger i flader i samspil med lyset i rummet skaber et assemblage totalværk. Senest har Bork været optaget af at udforske betydningen af naturlig variation og genetisk diversitet som en evolutionær drivkraft, både med tanke på den højaktuelle biodiversitetskrise og - fra et mere personligt perspektiv – drivkraften i et menneskes kamp med og mod progressiv sygdom.


Trine Bork er uddannet ved Glasgow School of Art (UK). Siden 2017 er Trine aktivt medlem af kuratorgruppen i det kunstnerdrevne udstillingssted OK Corral på Frederiksberg, København. www.trinebork.com / @t_b_o_r_k


Installations views, foto: Mikkel Kaldal

Kulisse   | 

Alexander Marchuk

Biba Fibiger

Casper Koch Hughes


November 2019


(installationen opleves fra gaden, gennem projektrummets vinduer).


I se! indrammes det store vinduesparti i gallerirummet, så der dannes en kasse eller kulisse, hvori placeringen af forskellige værker skaber sammenspil med hinanden, gallerirummet og uderummet.


Konceptet bag udstillingen er bl.a. inspireret af sociologen Erving Goffmans termer ”front stage” og ”backstage”, der metaforisk og analytisk drager paralleller mellem hverdagslivet og teaterscenen. ”Front stage” præsenteres her som en teaterscene, hvorpå en skuepiller spiller en rolle for et publikum, hvilket er afhængig af omgivelserne – scenen eller konstruktionen, bestemte rekvisitter samt skuespillerens evne til overbevisende at udleve sin rolle eller offentlige persona for et publikum. ”Backstage” præsenteres som bagom scenen, hvor skuespilleren kan træde ud af sin karakter, og ikke skal optræde for nogen, men derimod kan være sig selv – sit virkelige jeg. Det er også stedet, hvor vedkommende kan forberede sig på sin offentlige persona før de træder ud på scenen igen. Dette kan ifølge Goffmann, relateres til menneskers bevægelser mellem den offentlige og private sfære i hverdagslivet, hvilket kan udspille sig i forhold til forskellige identiteter, sociale konstruktioner og adfærdsmønstre.

I forbindelse med dette kredser udstillingens værker om modsætningsforholdet ”naturlig og unaturlig”, hvilket kan relateres til Goffmans distancering mellem det virkelige jeg og den offentlige persona.


Dette ses ikke entydigt i værkerne, men kan opleves på forskellige måder: Værkerne flimrer som små lysfluer i den fugtige unaturlige natur. Her er der ingen træer; kun blade. Op imod bladende står de frem som personligheder der taler til dagen og natten. Og som tigeren i et Henri Rousseau maleri gemmer de sig og træder ud af den stiliserede natur på én og samme tid. De udgør en komplet flade og eksisterer et sted hvor der findes et for og bag. At se dem kun fra et sted, er at se dem halvt. Men at placere sig midt imellem og opleve dem med et indre blik; er at være, hvor de virkelige lever.


Biba Fibiger (f.1984), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2016, billedhuggerskolen. Bor og arbejder i København.

Link www.bibafibiger.com


Alexander Marchuk (f. 1983), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2012. Bor og arbejder i København.

Link Instagram: @marchukalex


Casper Koch Hughes (f. 1983), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2013. Bor og arbejder i København.

Link www.casperkochhughes.dk 


Installations views, foto: Mikkel Kaldal

Krops kompas - Når sten gror   |  Freja Niemann Lundrup


Oktober 2019


Med fokus på kroppen og rummet, indtages se! af billedkunstner og billedhugger Freja Niemann Lundrups storladen sten installation: “Krops kompas - Når sten gror”. Udstillingen er en skulpturel totalinstallation som kredser om forholdet mellem det ydre og det indre. Kroppen som en beholder, én skal med indhold, foldes ud, vendes på vrangen og gives form. Værkerne er med andre ord, udvendige former på indvendige tilstande.

Vores fysiske, affektive forhold til verdenen omkring os er et tilbagevendende emne i Niemann Lundrups arbejde. Hun arbejder med den menneskelige krop, dog ikke det formelle ydre syn på kroppen, som det ses i den klassiske skulptur. Hendes skulpturelle praksis giver form til, hvordan psykologiske processer lagres og forbliver i vores krops egen hukommelse. Affekt bliver til form. Niemann Lundrups praksis fremfører kroppens interne registreringer gennem skulpturelle værker, der ofte ser ud til at være en slags levende organisme-dannelse. Værkerne undersøger, hvordan vores krop er en kompleks kombination af sociale, psykologiske og biologiske processer.


Som mennesker er vi født ind i systemer. Dannet af sammensætninger, vores indhold og ydre påvirkning. Vores viden er baseret på mængden af indsamlet viden fra folk før os. Vi tillærer os, udvikler os og 'producerer' videre, på dét vi er født på. Vi er fysiske væsener, i en fysisk verden, og alligevel foregår det meste inde i vores sind. Vi lever inde i vores hylster og bruger vores krop som redskab til at opleve den fysiske verden omkring os. Oplevelser optages i ens krop og sind, ikke-håndgribelige ting påvirker os og bliver en del af os. Intet forlader kroppen. Selv verden omkring os kan ses som en krop. Et lukket system. Alle ting er dele af det store hele og alt påvirker massen. De ting, der er gjort med 'kroppen', forbliver der. Intet forlader kroppen, uanset om vi refererer til menneskets krop, materialets krop, jorden, stenen eller systemet.


Freja Niemann Lundrup (f. 1990) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Hochschule für Künste i Bremen, Tyskland. Hun tog afgang i 2018 og har siden deltaget i forskellige udstillinger og symposier og opsat to offentlige værker, i henholdsvis St. Heddinge skulpturpark og Hollufgård skulpturpark. Hun blev udvalgt til et Residency i Tilburg, Holland og har der i slutningen af året en solo udstilling. Hun er pt. Aktuel på Vestjyllandsudstillingen, i Janus bygningen.


Udstillingen er en del af Art Weekend Aarhus og støttes af

Aarhus Kulturudviklingspulje og Gerhard Hennings legat.


Installations views, foto: Mikkel Kaldal

Shades   |   Caoimhe Kilfeather & Aske Sigurd Kraul


September 2019


Shades of colour, shades of light. Shades that mark the passage of time. Shades of nature, shades of architecture. Shades of control.


This duo exhibition by Caoimhe Kilfeather (IE) and Aske Sigurd Kraul (DK) features new, site-responsive works that form literal and figurative shades spanning the interior and exterior of se! udstillings- og projektrum in Aarhus, Denmark.


Woven metal screens, which are folded in intricate pleats that echo patterns found in nature, filter the gallery’s natural light. A row of shallow water basins line the floor, each filled with a different concentration of dye. Chemical solutions will separate over the course of the exhibition, with the shades of each component becoming more distinct over time. Works formed through weather exposure and as allusions to functional elements of the building - rain paintings and a rotating brass sign inhabited by moss - can be understood as “shades” of natural and built environments. And more abstractly, each work carries a shade of the artistic process, a trace of the artists’ relationships with their materials as they negotiate between control and surrender.


About the Artists

Caoimhe Kilfeather studied at the National College of Art Design, Dublin and the Slade School of Fine Art, London. The work she makes is predominantly sculptural and often generated through experimental and intuitive processes in the studio alongside more targeted research and reading. The affect and experience of different materials, light conditions and scales is of great interest to her - both the context of being in architecture and the built environment as well as in landscape and the natural environment.
www.caoimhekilfeather.com


Aske Sigurd Kraul grounds his practice in material experimentation, exploring the formal properties and aesthetic potential of unorthodox materials. He often acts as a catalyst for materials to change on their own over time, and embraces the instability and uncertainty that is inherent in the kind of processes that grant materials agency. Each artwork is a living form undergoing visible and invisible processes as the materials interact with each other.

www.askesigurdkraul.com


Guided Tour: Saturday, September 7, 5:30-7pm

As part of Aarhus Festuge, we will lead a guided tour of three independent exhibition spaces in Aarhus: se!rum, KH7 artspace, and Spanien 19C. Join us at se!rum to learn more about these exciting artist- and curator-run initiatives.


Curated by Sasha Rose Richter and Pamela Grombacher


Installations views, foto: Jacob Juhl


Supported by Aarhus Kommune and Culture Ireland


N OR M   |   Anders Reventlov og Niels Bach


August 2019


N OR M Drawn Identities

En udstilling om Tegning, graffiti, nostalgi, venskab og Hærværk

Udstillingen tager udgangspunkt i et 20 -årigt samarbejde imellem de udstillende kunstnere. Beskueren bliver inviteret med til arbejdsbordet i et pastelfarvet nostalgitrip, der bygger på solens evne til at få maling til at falme.



At være vokset op i provinsen, i en tid uden internet, hvor kedsomheden blev erstattet af endeløse cykelture frem og tilbage for se på en bestemt betonvæg, langs en bestemt togstrækning, - for at kravle over spor, - for at opleve en bid af noget andet, noget der kun kunne læses om i undergrundsmagasiner: det har været en katalysator for de to kunstneres liv og udvikling. Med en ustoppelig energi og nysgerrighed har de to kunsternere siden 1996 arbejdet anonymt sammen på vægge og alverdens overflader. Fra de første rejser til nabobyerne Middelfart, Fredericia og Kolding, og siden til bl.a. Næstved, Basel og Rio De Janeiro, har de malet utallige navne og bogstaver overalt hvor de er kommet forbi. Målet var at byde ind med et modsvar til det de så, og ser, som en regelstyret og konservativ graffitikultur.

Udgangspunktet var provinsbyen, Bredballe, hvor hverdags hærværk blev udskiftet med konstruktiv vandalisme. Opdagelsen af man kunne skabe sin egen virkelighed og sit eget alterego blev skelsættende: en nødvendig virkelighedsflugt, der aldrig stopper.


Anders Reventlov og Niels Bach mødes nu, for første gang nogensinde, i udtillingssammehæng. I en totalinstallation vil beskueren igennem lyd, fotografi, tegning og maleri blive inviteret ind i de to kunstneres univers og få et lille glimt ind i kunstnernes enorme og utrættelige produktion, hvor et spørgsmål konstant vender tilbage N eller M.


Anders Reventlov f. 1984 uddannet fra Det Jyske Kunstakadmi 2004-2009


Link til mere information: Format Artspace

GRØDE   |   Signe Parkins


Juli 2019


I se! præsenteres kunstbogen GRØDE samt 6 store akvareller (101 x 66 cm.) lavet i sort tusch.


Udgivelsen af bogen GRØDE markerer afslutningen på arbejdet med en samling af nye stregtegninger og fungerer som udstillingsplatform for disse.

I bogen dissikerer, nedbryder og genopbygger Parkins kvindekroppen i en undersøgelse af legemet som et hylster for følelser, spirende liv og forgængelighed.


De 6 store akvareller som udstilles i rummet, er bogens vogtere.


Signe Parkins (f. 1979) er illustrator, tegneserietegner og billedkunstner. Hun udgiver eksperimenterende bøger med tekst og tegning og har vundet flere priser for sit arbejde.

KULDEFALD   |   Malwina Migacz og Laurits Nymand Svendsen


Juni 2019


Disse levn, disse levn, disse levn.

I disse levn er der et spor. I disse levn er der blevet begået en gerning. I disse levn er der en adfærd, som opstod.

Her er observationer og handlinger dokumenteret. 

Sammenhænge mellem genstand og spor, begivenhedens integritet holdes intakt.

Ved indtrædelsen opstår kontakt med bevismaterialet.

I disse levn er der ansvar og integritet. I disse levn er der et koldt tilfælde.

I disse levn kan bevismaterialet altid flyttes.



Malwina Migaczs praksis kredser om undersøgelsen af grundlæggende menneskelige drifter der ofte udvikler sig til kontrol og besættelse for at besidde. Hendes nuancerede praksis er historiefortællende og poetisk. Hendes arbejder viser sig som glimt fra erindringen, som der længes efter, der hjemsøger. Materialiteter og teksturer pirrer sanserne i oscillationen mellem det hårde, rå, mørke og det bløde, nænsomme og skrøbelige.


Laurits Nymand Svendsen arbejder med magisk realisme, sci fi, fantasy, robotter, mikrokunst, et digitalt museum og meget andet. Hans værker beskæftiger sig ofte med temaet natur/naturlighed – han har fx lavet skulpturer til dyr og udendørs installationer. Svendsen er også tilhænger af kollektiv kunst. Han mener, at kunstneriske samarbejder kan give bedre værker og udstillinger, og at de er et vigtigt modtræk til den individuelle praksis.



English//


TITLE

KULDEFALD


Malwina Migacz (1985, DK)

Malwina Migacz’s praxis revolves around fundamental human drives that often evolve into control and possessive obsessions. Her nuanced works are narrative and poetic. They materialize like flashes from memory, longed after, haunting. They arouse one’s senses with their materials and textures oscillating between hard, rough darkness and sensitive, fragile softness.



Laurits Nymand Svendsen (1987, DK)

Laurits Nymand Svendsen works with magical realism, sci-fi, fantasy, robots, micro-art, and much, much else. His works are often concerned with ideas of nature and naturalness – e.g. he has made several works for animals. Svendsen is a fan of collective art projects. He believes that artistic collaborations often makes for better works and exhibitions, and he sees them as an important countermove to artists working individually.



DESCRIPTION

KULDEFALD


These remains, these remains, these remains.

In these remains there is a clue. In these remains a deed was done. In these remain a behavior emerged.

Observations and actions are documented here.

Connections between objects and clues, the integrity of the event is kept intact.

Contact with the evidence is established upon entry.

In these remains there is responsibility and integrity. In these remains there is a cold case. In these remains the evidence can always be moved.

Once in a Blue Moon   | 

Maria Lundström (SE)

Henning Schultz (DK)

Signe Ralkov (DK)

Paul Weiner (US)

Mathias Malling Mortensen (DK)

Anne Torpe (DK)

Lars Sarto Hempler (DK)

Alessio Guano (IT)


Maj 2019


se! is proud to present the group exhibition ONCE IN A BLUE MOON.


The phrase “once in a blue moon” suggests something that happens only very rarely.

Although it is tempting to suppose that something that happens very rarely is equal to the impossible, it isn't so. Actual examples of the moon appearing blue is in fact the exception that proves the rule. 


The same notion can be held about organizing an exhibition with artist from around the world with ease. The idea to create a show with small artworks that could be transported easily across the world evolved from a mutual online fascination between the participating artist.


The connection and common interest in working methods is the main focus in the presented works. For the majority of artists, the use of layers and mixed media is important and often consequential. ONCE IN A BLUE MOON presents works that deal with the different dynamics of these processes.